Sansemotorik

14 feb 2021
Med dagens kolde havbad siddende i kroppen slår jeg lige endnu et slag for, hvor forskellige vi mennesker er.
 
Tidligere har jeg beskrevet, hvordan børns adfærd kan være påvirket af deres sensoriske tolerancer. Børn med lave tolerancer for sansestimuli har brug for få, overskuelige og gerne velkendte stimuli. Mens børn, som har højere sensoriske tolerance, nyder mere intense, heftige og varierede sansestimuli.
 
I samme familie og i samme børnegruppe kan der være børn med meget forskellige behov.
 
I disse dage oplever vi her i landet, at kulden er massiv, samtidig med at solen varmer, himlen er blå. Udelivet kalder derfor på kælketure, rulleture på de skrå sneklædte bakker, der opstår sneboldkampe, og der bygges snemænd og snekoner.
 
Men det kan skabe forvirring hos nogle voksne, fordi nogle børn frygter disse nye stimuli. De bliver overvældet af kælkens tur på bakken og hader den kolde luft på kinder og hænder. Det glatte underlag fra sne og is kan medføre stor usikkerhed og ubehag hos disse børn.
 
Andre børn oplever det helt anderledes. De nyder det modsatte. Jo hurtigere, jo vildere og jo mere varieret kroppen kan bruges i dette kolde element, des bedre. Her nydes variationerne og det intense sansebombardement, der følger med en sjov sneboldkamp, en rulletur rundt og rundt ned af skrænten og en lang og kildende fornemmelse i kroppen på kælken ned ad bakken.
 
I mange familier og i mange dagtilbud skal voksne rumme og navigere i disse børns forskellige tilgange og sensoriske behov.
 
Nogle børn skal med venlighed og opmuntring fra venner og voksne, introduceres og guides til at turde deltage. De har brug for at kigge på, hvad man kan på en kælkebakke, på skøjtebanen og på græsplænen fuld af kold sne. Her er det ofte dejligt at nøjes med at rulle små snebolde, eller lave sjove aftryk i sneen og måske en tur på kælken i et dejligt totalt kontrolleret tempo.
 
Andre børn nyder, at der bliver gives mere gas. Her kan ansvarlige voksne tilbyde øget tempo med intense og heftige oplevelser i det kolde element. Her nydes glideturen på isen, overraskelserne i sneboldkampen og stimuli fra både bevægelserne og fra kulden.
Som det er med børn, er det også med voksne. Nogle af os elsker det kolde isvand, andre vil hellere undvære. Herligt at vi er så forskellige. Derfor skal vi møde børn med forskellighed.
 
Held og lykke med mangfoldigheden.
5 feb 2021
På mandag vil børn fra 0. til 4. klasse være i tilbage i deres skole. Efter flere uger hjemme. Dejligt af mange grunde – men det vil også betyde, at mange børn vil komme på overarbejde i denne næste tid.
 
For alle hjerner, især børnehjerner, kan li´ vaner, forudsigelighed og genkendelighed.
 
Man kan jo egentlig godt sige, at børnene bare skal tilbage til den velkendte ”gamle” skoleverden. Men de mange ugers hjemmeskole har sat sine spor, og det kan tage tid at få de indlærte vaner med hjemmeskole til at vige for det, som nu skal ske. Nemlig tilbage til mønstre, vaner og rutiner, som skoledagen var for 7 uger siden. Med andre voksne, med vennerne og med de fysiske rammer.
 
Det er helt forventeligt og helt forståeligt, at det kan være temmelig svært at komme i skole igen.
 
Derfor må mange forældre forvente, at børn reagerer på forandringerne i den næste tid. Børnenes nervesystem ”larmer” over det nye. Det kan være med motorisk uro, med følelsesmæssige voldsomme reaktioner, med træthed eller med let til gråd og følelsesmæssige skrøbelighed.
 
Nogle børn reagerer næsten ikke, andre kun lidt, andre børn får det rigtig svært.
 
De børn, som har svært ved at være fleksible, og som har det bedst med at følge kendte rutiner, bliver igen særlig udfordret. Børn, som har brug for ekstra tid til at genkende, genkalde og forstå dagens rutiner, vil ofte forsøge at bestemme selv. Både over de andre børn og over de voksne. Så nye kampe kan opstå, når der igen skal leges med vennerne i frikvartererne og når kravene fra skolen voksne skal udføres.
 
Forskellen på hjemmeskole og den fysiske skole er massiv. På mandag kan alle høre alles lyde, se alle klassekammeraternes bevægelser, mærke den fysiske kontakt og dufte alle. Tætheden i at være i samme rum i flere timer med mange andre kan være overvældende.
En anderledes dag som børnene jo egentlig kender, men som de ikke har været i, i over 7 uger. Så meget skal lige læres forfra.
 
Gentag derfor, hvad der skal ske og hvornår. Lav skemaerne endnu mere detaljerede, end I plejer. Hold en lille pause med legeaftaler i fritiden, til hverdagen er kommet ind under huden.
 
Tilbyd pauser efter skoletid, hvis det kan lade sig gøre.
 
Vær tålmodig og vis overbærenhed - efter noget tid er det nye ikke nyt mere, så vender overskuddet tilbage.
6 jan 2021
Nogle børn er meget opsøgende for heftig kropslig aktivitet. De kan opsøge sansestimuli så voldsomt og intens, at det kan virke forstyrrende og irriterende for andre.
 
Måske skubber, puffer, rører de ved mange ting og hiver i både børn og voksne. Sommetider så heftigt, at nogen kan komme til skade.
 
Med andre ord er denne gruppe børn i evig risiko for at blive upopulære og i risiko for at få tillagt ufine hensigter.
 
Men der kan være god grund til alt det skubberi – det kan nemlig skyldes helt naturlige sensoriske/fysiske behov.
 
Det lille barn, som har fået styr på at stå på egne ben, vil i en lang periode ofte øve sig i at mærke, hvad kroppen kan – og derfor skubber barnet andre børn, de flytter og skubber til møbler og de løfter på alt. Tasker, hynder, sko, måske endda på katte.
 
Andre børn er fysisk voldsommere end deres venner, fordi deres nervesystem har brug for mere intense stimuli, end andre børn har. Derfor er de "nødt til" at opsøge mere intense sansestimuli end andre børn for at kunne fornemme egen krop. De mærker faktisk bedst kroppen, når de tumler vildt, løber hurtigt, knokler på skrænter, bruger mange kræfter og bliver hammer forpustede.
 
Så for dem er det helt naturligt at ”give kroppen fuld gas” så de kan mærke sig selv.
Det hjælper ikke at straffe, udskamme eller at afvise børnene, når de foretager disse – for dem – helt naturlige meningsfulde bevægelser. Derimod hjælper det at tilbyde dem kontakt og aktiviteter, hvor de kan mærke kroppen – og meget gerne lidt voldsomt.
 
Her er forslag til aktiviteter, som et barn med behov for intense stimuli ofte har stor glæde af:
 
• Løb hurtigt sammen. Bliv forpustet, stakåndet og gør det igen og igen.
• Leg ”gå trillebør”, hvor barnet kan gå på sine arme på en sjov forhindringsbane
• Tilbyd barnet tungt ”arbejde”: Leg med tunge flasker/dunke/sandsække, brænde, store sten, grave huller, køre jord i trillebør.
• Lad barnet løfte tunge ting/varer: på indkøbsturen, vådt vasketøj
• Leg masser af ase/mase lege, hvor barnet skal ”mase sig fri” fra den voksnes ben eller fra et kærligt knus. Hold tilpas igen, så barnet skal kæmpe bravt.
• Skub hinanden: sæt børne/voksne håndflader mod hinanden eller lad barnet skubbe den voksne på ryg eller numse, når I skal ud og børste tænder, ud til bilen eller er på tur sammen.
• Lad barnet hoppe ned fra små og større højder: fra trappetrin, fra lygtekasser og fra væltede træer og fra sofaen.
• Lad barnet gå på den iskolde jord i kort tid med bare tæer og derefter direkte i et varmt fodbad.
• Jacuzzibad med masser af bobler.
• Høje gyngeture med gode pauser og cykelture på ujævnt underlag.
 
Alle disse aktiviteter indeholder sensoriske stimuli og aktivitet i kroppens muskler, som alle aktiverer og stimulerer neurologiske områder. Det øger barnets fornemmelse for egen krop og dermed imødekommes barnets evne til at mærke kroppen på en effektiv og meningsfuld måde.
 
Børnene vil elske at få lov til at give den ”gas” og at udføre disse aktiviteter sammen med omsorgsfulde voksne og sammen med vennerne.
 
God fornøjelse med at finde på aktiviteter med intense og heftige stimuli til glæde for en masse børn.
7 okt 2019

Om en uges tid er det ferietid for mange børnefamilier.

Hårdt tiltrængt for rigtig mange børn, da de lange dage i daginstitution og i skole mildt sagt er temmelig krævende. Børn, som har en hverdag, der er lidt for presset, viser det ofte ved at have et meget svingende humør, perioder med nedsat appetit og rigelig kropslig uro.

Derfor er det bestemt ikke lige meget, hvordan vi planlægger den kommende ferieuge.

Selv om det er fristende at planlægge masser af arrangementer, ture og besøg, så kan indkøbsture med shopping, besøg i fremmede miljøer eller mange gæster faktisk være lige så anstrengende som en hel dag i børnehaven og i skolen.
Derfor foreslår jeg, at der allerede nu tages højde for det. Planlæg en ferieuge, hvor børnenes nervesystemer får en pause – ja en ægte ferie, hvor der reelt er tale om at kreere og slappe af. Dage med nedsat tempo er ægte ”guld” for børns udvikling. Børns nervesystemer nyder nemlig godt af, - ja, de er faktisk afhængige af - hverdags samvær med forældre i positive stunder med god tid.

Mangler I ideer til gode stunder, så kunne dagenes tilbud være: gemmelege, varme fodbade med efterfølgende fodmassage eller et langt karbad med grundig og stille frottering af hele kroppen. Lad dem også være med til at hugge brænde, lave fuglefoder og sjove børneretter i køkkenet. Gå en tur i langsomt børnetempo, hvor I sammen ser og mærker det I oplever: medvind/modvind, blødt græs, skrænter, løfte på sten, blade og grene, find døde og levnede insekter og snak om det i hører.

Det er også værdifuldt at sidde eller ligge tæt uden andet formål end at råhygge. Mange børn kan dermed mærke og føle, at vi holder af dem. Uanset alder! For det gælder både for den 13-årige og for børn på 1½ år.

Når små og store børn har en hverdag med et heftigt og tæt program, viser de det sandsynligvis kropsligt – uden at kunne sætte ord på. Det er derfor godt og relevant at bruge feriedage på at finde de små stunder frem med omsorg, fysisk tæthed og fuld opmærksomhed.

Det fremmer nærvær og giver god grobund for ro, både fysisk og psykisk og dejligt positivt selvværd.

Find roen og hyg jer - sammen! Rigtig god ferie.

1 dec 2018

Så blev det december igen. For mange børn – og voksne – en dejlig og hyggelig tid.
Men for nogle børn er det en rigtig hård tid – nemlig de børn, som har svært ved at kapere alt det, som følger med i julemåneden: Morgengaver, aftenjulekalender, nissens drillerier og masser af hemmeligheder…
Nogle børn kan have så svært ved at rumme alle de nye og uforudsigelige ting, som sker, at de ændrer adfærd og næsten ikke er til at kende.
Måske bliver de mere besværlige, bryder lettere i gråd, bliver mere vrede og mere motorisk urolige, end de plejer at være. 
Nogle børn reagerer på de mange nye oplevelser ved at have svært ved at falde i søvn, eller de mister appetitten. Nogle får ”ondt” i maven eller hovedet, og nogle sover meget dårligere, end de plejer. 
Med andre ord: Det er ikke ualmindeligt, at vi ser at nogle børns adfærd ændrer sig, fordi deres hverdag er meget ændret. De modtager mange flere stimuli, mange stemningsfulde situationer, og oplever flere udtryk, end de kan kapere.
Hvis du oplever børn, du kender, som får en adfærd, der ligner det, jeg beskriver, så har børnene brug for, at der justeres på juleriet – det vil sige: Så skal der geares ned!
OG børn kan ikke selv geare ned!
Det skal vi voksne hjælpe dem med.
For nogle børn er det hammervigtigt, at vi begrænser snakken om hemmeligheder, juletræ, julemand, julegaver, julebesøg og julegæster. 
I stedet skal vi ile med at skabe daglige små stille og rolige stunder!
Det kan gøre en meget stor forskel at lave ”ingenting”, mens der er hyggestunder med tæt fysisk kontakt, læse bøger sammen, ”bare” lege sammen og at få sovet rigtig godt og spist god og nærende mad.
Det giver god ro i urolige børnekroppe, når de mærker nærvær og god kontakt til de nærmeste voksne i hjemlige omgivelser! 
Dermed kan de mørke eftermiddage og aftener måske være det, vi alle ønsker os: Hyggelige med dejligt samvær.

Herfra skal lyde et stort ønske om, at I får en rigtig dejlig december - alle sammen.

4 nov 2018

Ofte møder jeg spørgsmål vedrørende børn, som er født for tidligt. Og ja: Det betyder meget, om børn fødes til tiden, eller om de fødes før forventet tid.

Børn, som er født til tiden, ligger i en livmoder, der giver dem præcis det, et ufødt barns udvikling har brug for. Dunkle, rolige og ensartede omgivelser. I livmoderen er der god lydbeskyttelse, ensartet temperatur og ingen pludselige og overraskende sanseindtryk. Her er gode muligheder for, at barnet kan bevæge kroppen mod livmoderens bløde og eftergivelige ”vægge” og på den måde få erfaring for, hvad kroppen kan. Barnet har masser af gange vendt og drejet sig – vendt bunden i vejret på sig selv. Hver eneste dag udvikler barnet sig i livmoderlivet. Rammerne er ideelle for god udvikling, både sensorisk, motorisk og neurologisk.

Når børn fødes for tidligt, er der områder i nervesystemet, der ikke har opnået fuld modenhed, og derfor er kontrasten stor, når for tidligt fødte børn kommer ud til omgivelser, som er helt anderledes end det rolige liv i livmoderen. 
Udenfor livmoderen er der mange uventede sansestimuli fra hænder og stemmer, fra kolde instrumenter og skarpt lys og – desværre – en del ubehagelige og smertefulde oplevelser. 
Alt dette er nødvendigt for at skabe de bedste muligheder for, at barnet kan overleve, og for at man kan følge barnets udvikling meget tæt.

Men fakta er, at det umodne barn oplever nogle helt andre forhold udenfor livmoderen, end det barn som fødes til tiden.

Derfor betyder det selvsagt meget for børnenes generelle udvikling, hvornår de er født.

Det er stadig ikke muligt for forskere at spå om konsekvenserne for det enkelte barn, som er født for tidligt – men alle er enige om, at vi er nødt til at holde øje med dem alle sammen.

Børn, som er født for tidligt, skal selvsagt udfordres, stimuleres og udvikle sig. Men vi er nødt til at tage særlige hensyn og vurdere det enkelte barns udvikling.

Børnenes umodne nervesystemer medfører nemlig, at der er tale om særlige behov. Tidligere troede vi, at der kun var tale om særlige behov i de allerførste år af børnenes liv. Nu ved vi, at der ofte er tale om særlige behov i længere tid.

Mit ønske er derfor, at vi alle har i baghovedet, at disse børn har behov for tilpassede sensoriske stimuli, trygge og forudsigelige rammer, og at de har brug for mange pauser i hverdagen, så det umodne nervesystem kan modnes optimalt.

Børnene skal udfordres, men det er afgørende, at vi tager højde for, at de let overstimuleres, ofte er følsomme overfor sanseindtryk og derfor er lette at aflede, overrumple, overvælde og dermed hurtigere udtrættes.

Med andre ord: børn, som er født før tid, har brug for at vi møder dem med forståelse og tilpassede udfordringer.

Så vil deres nervesystemer få de bedste betingelser for god udvikling.

Forældre til for tidligt fødte børn har fulgt deres børn op og nedture helt tæt og stået i et af livets store kriser fyldt med usikkerhed og frygt.

Derfor skal vi både tage et særligt hensyn til de for tidligt fødte børn og deres forældre.

28 okt 2018

Jeg møder meget ofte usikre og stille børn, som har svært ved at hilse, svare og hellere vil gemme sig, end have kontakt, når de møder andre. Især i nye omgivelser. Derfor har jeg lyst til at hilse jer fra dem alle og sige, at selv om de er meget tavse og har svært ved at hilse, at gi' hånd og at svare, når nogen taler til dem, så glæder de sig over, at vi hilser på dem.

De bliver osse tit meget glade og mere trygge, når de kan høre, at vi taler venligt til dem. De er nemlig ikke tavse og stille for at drille eller for at provokere os. De har bare – desværre – meget let ved at blive utrygge, og de har ofte også let ved at blive lidt angste. 
For indeni et stille tavst barn, er der ofte et meget uroligt og skrøbeligt nervesystem. 
Så de har meget brug for venlighed. Tit har de nemlig lyst til kontakt, det er bare for svært for dem.

Derfor gør det en positiv forskel hos disse børn, at vi ser og bemærker dem – også selv om de ikke svarer. For det beroliger deres nervesystem, at de møder og mærker venlighed og interesse. Og det er nemlig det, de har brug for: at få ro i et lidt oprørt og uroligt nervesystem.

Selv gør jeg ofte det, at jeg hilser på dem, mens jeg smiler og stille bemærker, hvad de – lige nu – er i gang med. Uden forventninger om returbemærkninger fra dem. For utrygge børn, generte børn og angste børn nyder – mindst lige så meget som andre børn – at vi ser dem og bemærker deres handlinger og deres gøremål.

Så bliv ikke fornærmet eller sur på de tavse børn – men hils på dem og smil til dem. Det trænger de til.

11 okt 2018

Har du mon mast og klemt dine børn for nylig? Og har du mon mast dem grundigt? Nej, da – vil nogen sikket svare. Men prøv det. Og lad også børn ase og mase hinanden!

For på rigtig mange børn virker det både beroligende og rart, når de mærker deres krop gennem denne tunge og masende kontaktform. Derfor kan ”ase-mase” kontakt være en herlig stjernestund for børn.

Mange børn kan rigtig godt li' at få mast, trykket og klemt kroppen af nærværende, kærlige og opmærksomme voksne og i leg med gode venner.

Det kræver selvfølgelig trygge rammer, og at de voksne er meget bevidste om, hvornår og hvor længe det skal ske. Men prøv dig frem. Og ved at se det fornuftige og sjove i denne kontaktform er du allerede i gang.

Ud over at tillade at børn aser og maser med hinanden, kan du prøve at trykke og mase børn, som er kravlet om bag din ryg, når du sidder i sofaen eller lænestolen. Eller prøv at lægge dine bløde lår henover dit barns ben, når I sidder ved siden af hinanden. Prøv også at klemme dit barn mellem dine lår, mens du sidder på en stol, og barnet står foran dig. Måske kan I lege, at barnet skal ”bryde ud” af det bløde tryk.

Også når barnet skal falde i søvn, er det ofte nyttigt at trykke fast og rytmisk på barnets krop. Sig godnat til hele barnets krop ved at trykke kærligt og rytmisk på kroppen, én kropsdel ad gangen – og sig gerne imens: godnat tæer, godnat fødder, godnat ben, godnat numse, godnat fingre, hænder, arme og skuldre. Husk også at sige godnat til hovedet.

Prøv at lege maselegene: ”byg en burger” eller ”byg en pizza”, hvor barnet får mast hele kroppen fra top til tå, mens I leger, at der kommer salat, kød, tomater, agurk, dressing og masser af andre madvarer på, som barnet kan lide at spise.

Når barnet mærker sin krop gennem fysisk tæt leg, og når vi trykker og maser barnets krop, vil det både virke beroligende og øge barnets kropslige fornemmelse. Selv om det kan blive lidt højrøstet giver det god kropslig mening.

Nogle børn vil hellere mases end aes let. Derfor er det godt at mase, klemme og trykke børn. I vil – næsten med garanti – opleve, at barnet og I får små hyggelige stjernestunder, mens barnet har haft fysisk hyggelig masende kontakt.

Gør det tit, og gør det kærligt. God fornøjelse med al maseriet.

14 sep 2018

Børn tænker ofte mere konkret, end vi forestiller os – hvilket både kan være sjovt og dødsens alvorligt at have for øje.
 

Mon ikke vi alle kender det, at vi både kan trække på smilebåndet, når børn tager det bogstaveligt, hvad vi siger – men det kan også give anledning til frustrationer og konflikter. For eksempel blev smilebåndene grundigt motioneret, da den 3-årige satte margarine fast på sin egen pande, fordi moderen udtrykkeligt havde sagt: ”Så må du gerne putte margarinen på panden”, hvilket var ment på stegepanden, der stod klar på bordet. 
 

Mindre morsomt er det desværre, når børn siger: ”Du lovede det!” eller: ”Du sagde det selv!”, fordi vi har sagt: ”Ja, når vi kommer hjem, kan vi spille det sjove spil” eller: ”Når vi har spist, kan vi lege gemmer!”
Dermed får børnene – naturligvis - troen på, at vi gerne vil lege gemmer og spille spil i det øjeblik, vi er inden for døren, eller i det sekund, vi er færdige med at spise. 
 

Men vi mener jo i virkeligheden, at vi kan lege gemmer:
• når vi har samlet servicet sammen
• ryddet væk
• vasket op
• tørret bordet af 
• fejet under bordet
og alle de andre små tidrøvende ting.


De fleste små børn opfatter det, vi siger, meget konkret, så de bliver forvirrede og sårede og kan for eksempel ikke forstå, hvorfor ting ikke sker, når nu vi har lovet det.
Derfor kan det være en god idé at være meget konkret, når vi skal fortælle, hvad der skal ske, og hvornår det skal ske.
Uanset om det gælder svømmehal, hulebyggeri eller at bygge lego. 
 

Mine erfaringer er, at udsagn som: ”Om 7 minutter” er brugbare, for så kan børn høre, at vi tæller ned, når de – igen og igen, spørger, ”Hvornår er det?”
Eller når vi siger: ”Når jeg har læst i mit blad, tisset og drukket en kop kaffe, så vil jeg gerne tegne”, giver det også en konkret viden om, hvornår vi er klar.
 

For alle børn er det ufatteligt vigtigt, at vi holder, hvad vi lover! Faktisk kan børns helt generelle tillid være på spil, hvis deres erfaringer er, at vi ikke er til at stole på.
Det skaber nemlig uro, forvirring og vrede, når vi ikke holder det, vi har sagt. Og omvendt skaber det tillid, ro, tryghed og dermed grobund for god udvikling, når vi – i børnenes øjne – er pålidelige.
 

Ingen tvivl om, at voksne har mange gode voksengrunde til, at vi jo lige skal klare en masse små gøremål, inden vi kan tumle på gulvet eller tegne. Men det bør vi tænke over, før vi svarer.
 

Det hjælper altid at være meget konkret. Udsagn som ”Om lidt”, ”Snart” og ”Det varer ikke så længe” er ikke konkrete nok.
Ingen kan regne ud, om ”snart” er om 4 minutter, i morgen eller om 2 uger. 
Og da slet ikke børn. Hvorimod udsagn som: ”Når jeg har tørret køkkenbordene af og fejet gulvet” er helt konkret og til at forstå!
Herfra sender jeg derfor en opfordring til at være meget konkret, så børnene oplever, at vi holder det, vi lover. 
 

For det giver ro. 
 

Alt andet giver forvirring og børnene føler – med god grund – at vi ikke er troværdige og til at stole på. Og det skaber urolige børn!
 

Derfor er det klogt, at vi tænker, før vi taler! Helt konkret!

12 aug 2018

Så blev det tid til skolestart for aller første gang for mange børn. En meget spændende tid, og noget de fleste børn har set frem til længe. 

Derfor kan det virke overraskende for både børn og voksne, at det er hammer hårdt med alt det nye. Det kræver kolossalt meget af børns hjerner at lære at gå i skole. Det er helt sammenligneligt med, når voksne er på kursus eller starter nyt arbejde, hvor lokaler, kollegaer, regler, beskeder og rutiner er nye. Derfor er vi hammertrætte, når vores opmærksomhed på at lære det hele – hurtigt, har været udfordret i timevis.

I skolen oplever de nye skolestartere det samme. De skal lytte efter kollektive beskeder med nyt indhold, de skal lære nye regler, begå sig i nye fysiske rum med nye venner og nye voksne. Både ude og inde er der helt nye omgivelser,og frikvartererne med pauser er for mange slet ikke afslapning, men kan være temmelig anstrengende.

At deltage aktivt i skolens opdelte lektioner på op til 3 kvarterer eller mere - hvor børn skal lytte, følge andres anvisninger, være i ro, holde impulser tilbage er krævende og trættende! Det er hårdt arbejde for børnehjerner. 

Derfor skal vi give god plads til hjernepauser, i løbet af skoledagen og når skoledagen er slut.

Meget gerne uden Ipad og telefon, for de kræver nemlig også hjernemæssig opmærksomhed, præcision, koncentration og timing.

Ægte pauser i og efter skoledagens mange indtryk gavner helt vildt. Præcis, som når voksne er flade og energiforladte efter de nye oplevelser vi oplever på en ny arbejdsplads eller på kursus.

Nogle børn viser deres træthed ved at ændre adfærd. De kan blive sure, mutte, konfliktskabende og vrede. Andre bliver helt stille. Tolk det som overbelastning og giv ro. Det gælder især nye skolestartere. Men også ældre børn, kan have svært ved at indrette sig på skolens mange krav efter en lang ferie.

Uanset, hvordan børn reagerer, er det afgørende, at give deres nervesystem pause. Helt fri. Prøv at slække lidt på kravene. Lad dem være lidt i fred.

Undlad at stille alt for mange spørgsmål og prøv at undgå at blive smittet af deres mulige dårlige humør.

Giv dem noget godt og mættende at spise og drikke, lad dem lytte til musik, tegne eller kigge i en bog. Måske skal de ligge ned og putte lidt. 
Det er osse både afslappende og energi givende med fysisk aktivitet. Så op på cyklen, klatre højt op i et træ eller at bruge trampolinen er gode aktiviteter efter en tænksom skoledag. 
For trætte det bliver de fleste og det skal vi planlægge efter.

Rigtig god skolestart til alle.

Sider

Abonnér på RSS - Sansemotorik