11 nov 2019

2 dages kursus i Ishøj, d. 11. og d. 12. november 2019 - Lukket for tilmelding - da alle pladser er booked

2 dages kursus i Ishøj Danhostel for alle, der arbejder med børn – også de børn, som er svære at forstå

Teori og praksis om sanseintegration, rytmik og musik, der stimulerer børns udvikling – både socialt, motorisk og kognitivt
Kurset er for pædagogisk personale, der har brug for inspiration og fornyelse til rytmik og musik, og som har brug for viden og handlestrategier til de børn, som reagerer anderledes på sensoriske stimuli end andre, har motoriske vanskeligheder og/eller har svært ved at begå sig socialt.

Lær om individuelle motoriske anvisninger, om sanseintegration og hør om den relationsbaserede behandlingsform Theraplay og få redskaber til at støtte børn med sensoriske bearbejdningsvanskeligheder.

Oplev at gode samspil baner vejen for en positiv udvikling, fordi gode mødeøjeblikke giver næring til børns nervesystemer og danner grobund for ro og fordybelse.

Få pædagogiske redskaber og velegnede metoder til at hjælpe børn, der kan være svære at nå, så du kan skabe den gode relation og tage ansvar for stemningen og samspillet.

Bliv inspireret til at bruge musik og rytmik som pædagogisk redskab og hør om didaktiske overvejelser, hvor vi stimulerer børns sansemotorik, sprog og opmærksomhed.
Hør hvordan musik og rytmik støtter børns kognitive udvikling og danner basis for gode samspil og relationer.
Teori, lege og aktiviteter giver deltagerne handlestrategier, som vil øge viden om, hvordan vi alle kan påvirke børns neurologiske udvikling positivt.
Praktiske oplysninger:
Sted: Ishøj Danhostel, Ishøj Strandvej 13, Ishøj
Dato: Mandag d. 11. og tirsdag d. 12. nov. 2019 begge dage fra kl. 9 – 15.30.
Bemærk: morgenkaffe, te og brød fra kl. 8.30.
Tilmelding senest d. 15. august 2019

Kursuspris pr. deltager: 3475,- kr. inklusiv alle materialer og fuld forplejning - så lad madpakken blive hjemme men tag gerne bløde indesko med.

BilagStørrelse
Billedikon sansemotorikkursus.png830.06 KB
Antal pladser du/I ønsker at reservere.
Rækkefølge
Så vi kan sende dig bekræftelse og evt. materiale.
+45