Det sarte taktile sansesystem

Hvad vil det sige, at have et sart taktilt sansesystem / at overreagere på sanseindtryk?

Et sart sansesystem og sensorisk skyhed betyder, at sanseindtryk, der hos de fleste opleves som uskadelige og harmløse, hos nogle opleves meget ubehagelige. På engelsk bruges udtrykket: ”Fight or fligth”, om reaktionerne, altså: slå eller gå/flygt. Og det er hvad nogle børn gør!

Deres forsvarsreaktioner overfor nogle sanseindtryk kan være meget voldsomme.

Lige lidt teori på dette fænomen: Den anderledes oplevelse skyldes mangelfuld modulation i bestemte dele af centralnervesystemet, det limbiske system eller det retikulære system. Det vil sige, en utilstrækkelig regulering og afbalancering i mellem inhibering (hæmmende funktion) og facilitering (fremmende funktion).

Børnenes aktivitetsniveau kan være præget af den sensoriske overreaktion. Ofte ses et højt aktivitets niveau, med voldsom adfærd. Men det ses også, at børn med et sart taktilt sansesystem bliver stille, afventende og tilbageholdende.

Der kan være tale om overreaktion indenfor alle områder af sansning: visuel, balance, auditivt, smagsoplevelser og som denne artikel vil have fokus på: det taktile system.

Årsager til overreaktioner
Hvilke børn, der er i risiko for at have disse vanskeligheder og grunden til disse vanskeligheder er svær at finde. Vores erfaringer er, at forskellige årsager kan være aktuelle.

Vi ser de taktile overreaktioner ses hos:

• for tidlig fødte børn,
• hos børn der har modtaget utilstrækkelig berøringsmæssig kontakt/stimulation i deres første levemåneder
• hos børn, hvor der var tale om misbrug under graviditeten
• mange forældre fortæller om familiære dispositioner (arvelighed)
• børn med andre hoveddiagnoser, for eksempel ADHD, ADD og børn med autisme har taktile vanskeligheder som sekundære problemer til disse.

I vores regi, i en privat børneergoterapeutisk praksis i Næstved, møder vi børnene efter henvendelse fra barnets ”voksne”.

Udredningen af det taktile system foregår i forbindelse med en generel udredning af barnets sansemotoriske udvikling. Vi starter den sansemotoriske udredning ved et hjemmebesøg, hvor børneergoterapeuten gennemgår det tilsendte spørgeskema med begge forældre. Pasnings personalet (dagplejer eller pædagog) udfylder spørgeskema og dette gennemgåes med dem.

Barnet iagttages i hverdagslivet med andre børn og børneergoterapeuten undersøger barnet i enrum 2 – 3 gange.

Formidling af det sete, omfanget og konsekvenserne af de sensoriske vanskeligheder gennemgåes med implicerede parter og sammen lægges en plan for indsatsen.

Som altid – og faktisk især når der er tale om sensoriske overreaktioner – er de voksnes forståelse og deres indsigt i barnets vanskeligheder, noget af det vigtigste for barnets udvikling og for det fremtidige forløb.

For alle der møder børn med taktile problemer, er det godt at vide, at vi - uden at vide det -, har prøvet lidt af det, der er tale om. Tænk på de gange, hvor du troede at toiletsædet var slået ned, da du satte dig på toilettet. Men brættet var slået op. Så føles toilettet både ubehageligt og væmmeligt.

Når du går alene i huset og larmer med støvsuger eller andet og nogen pludselig siger ”Hej”.

Ubehaget kan mærkes i kroppen, det kan ses i ansigtet og oplevelsen er hverken sjov eller rar. Men lynhurtigt omstiller vi os. Så forskrækkelsen tit ændres til et grin.

Mange børn med sensorisk skyhed reagerer dagligt med samme overraskelse overfor sanseindtryk der – for andre, opleves både naturlige, uskadelige og harmløse. De griner bare ikke…..

Det vil sige, at et barn med sensorisk skyhed oplever omverdenen anderledes end andre. Svært at forholde sig til for udenforstående, fordi børnenes reaktioner ofte så anderledes. Tit forbundet med ubehag, afvisning og måske vrede. Derfor er voksne ofte meget i tvivl om, hvordan de bedst skal reagere.

Mange børn oplever, at de ikke bliver forstået rigtigt. Selv kan de ikke forklare sig, for de kender jo kun deres egen måde at opleve sanseindtrykkene på.

Hos nogle børn ses den overdrevne følsomhed prompte de modtager sansepåvirkningen. Men reaktionen kan også komme timer efter oplevelser, hvor barnet har oplevet for stor stimulation. Somme tider først, når barnet er faldet i søvn. Nattesøvnen er da dårlig, ofte vågner barnet mange gange, snakker og bevæger sig i søvne og virker tydelig utilpas..

Det er derfor vigtigt at få klarlagt, hvordan og hvornår barnet reagerer. Hvad er der gået forud for de tidspunkter, hvor barnet bliver uroligt og utilpas?

Evnen til at forberede sig på sanseindtryk gør en stor forskel
Når sanseindtryk opfattes, tolkes og forstås er der stor forskel på, om vi er forberedt på sanseindtrykket eller ej. Som eksemplet med toiletsædet. Når vi ved, at toilettet ikke har noget toiletsæde, forbereder vi os på det og lægger en plan efter de forhold. Så kan vi nemlig forberede os på, hvordan overfladen og temperaturen vil føles mod den bare hud. Dermed er vi forberedte på køligheden fra materialet.

Men når vi ikke er i stand til at forberede sig og dermed modtager sanseindtrykkene som uventede, oplever vi det helt anderledes.

Hos børn med sensorisk skyhed er deres evne til at forberede sig på sanseindtryk, utilstrækkelig. De overraskes, væmmes, afviser og trækker sig derfor meget tit.

Derfor vil et gennemgående træk være, at børnene accepterer sanseindtryk de – bogstaveligt – selv har opsøgt og taget initiativ til. Mens de prompte afviser de samme sanseindtryk, når de kommer uventet. For eksempel tæt fysisk kontakt. Kommer barnet selv og vil op på skødet, holde i hånd eller læne sig op ad andre, kan han tolerere og nyde kontakten. Men tager andre fat i ham, rører ham mens han står med ryggen til, eller tager hans hånd vil han afvise kontakten, kærtegnene og sikkert flytte sig væk.

En overreagerende berøringssans er nok den mest alvorlige indenfor overreaktioner i sansesystemer, fordi det taktile system er så tæt forbundet med menneskelige relationer, lege udviklingen og tæt fysisk kontakt børn i mellem og mellem barn og voksen.

Børn med taktile overreaktioner registrerer og mærker tydeligt de mindste former for berøring. Og meget af det føles ubehageligt. Børnene forstyrres, afledes og hidses op af alle de berøringsindtryk, der uhindret strømmer til deres hjerne.

Det vil sige, at de reagerer med ubehag på stimuli, som de fleste andre slet ikke registrerer bevidst. Lette berøringer fra kærlige hænder, kys og knus kan derfor fornemmes som ubehagelige. Reaktioner ses tydelige, når barnet får tøjet af. Her kommer der ofte en stivhed i muskulaturen og ubehaget aflæses i ansigtet.