6 apr 2018

Når tøjet irriterer

Jeg kender børn, som hader foråret.

For foråret er den tid, hvor lange ærmer, lange bukser og lukkede jakker skal skiftes ud med korte ærmer og korte bukseben og lette jakker.

Børn, der er sensorisk sårbare og udfordret af en lav tolerance overfor berøringsstimuli, har ofte svært ved overgange fra den ene sæsons tøj til den næste, fordi huden dermed ”pludselig” skal tolerere nyt tøj – eller intet tøj.

For bare arme, bare ben og bare tæer på græsset kan være en pine for disse børn, for slet ikke at tale om at få solcreme på!

Børnene kan let opfattes som stædige, styrende og kontrollerende, og det kan være provokende for mange voksne!

Men børn med lav tolerance overfor sensoriske stimuli, opfatter og registrerer sansestimuli mere detaljeret og følsomt end andre.

Stimuli, som de fleste ofte ikke bemærker, for eksempel fra regnen, vinden, græsset, sandet eller tøjets syninger og stoffets struktur. Eller som nævnt solcreme, som jo er højaktuel de næste mange måneder.

Måske kan det sammenlignes med følelsen i huden efter at have rørt ved glasuld, brændenælder eller at være blevet solskoldet.

Nogle børn har glæde af, at vi ”varmer huden op" og ”gør den klar” til det nye tøj eller solcremen ved at gnide huden rytmisk med et frottehåndklæde eller en hamphandske. Se godt efter, om barnet ønsker, at det skal ske lidt stille eller mere heftigt.

Nogle børns accept stiger, hvis de selv smører solcremen på og andre børn vil gerne have solcremen på i faste langsomme strøg.

Små pauser i påklædningen, forståelse, god tid og en rolig voksen gør en stor positiv forskel og kan ofte øge tolerancen overfor de nyt påvirkninger.

For hvis børnene oplever vrede og afvisning, bliver deres oplevelse negativt forstærket, da følelsen af afvisning og mangel på forståelse skaber stærk yderligere uro i nervesystemet.

Børn har ofte glæde af aktiviteter, der stimulerer muskel-led sansen, hvilket blandt andet sker, når barnets led skubbes sammen med rytmiske faste bevægelser. Når leddenes små sanseceller stimuleres rytmisk, virker det ofte beroligende på berøringssansen.

Samme effekt kan det have at lege sjove ”maselege”, hvor barnet mærker sin krops led og muskler tydeligt. Det kan f.eks. være ved ”udbryderlege!” eller kærlige tumlelege, hvor barnet masses og trykkes.

Dyner med særlig tyngde kan ofte give ro og medvirke til, at nervesystemet er mere roligt, når morgenpåklædningen begyndes.

Hvis I oplever, at tingene er gået i hårdknude, vil jeg anbefale at opsøge en kyndig og erfaren fagperson, for eksempel en børneergoterapeut, da grundig viden om kroppens fysiologi og om børns følelsesmæssige udvikling er afgørende for den individuelle vejledning.

Så prøv noget andet end at irettesætte barnet. Frem med forståelsen og med at gøre tingene anderledes og søg eventuelt hjælp.

God fornøjelse og så ønsker jeg jer alle sammen et dejligt forår. Det har ladet vente på sig i år.