Slip børnene løs!
Bekymrede voksne kan komme til at skabe nedsat motorisk aktivitet hos børn, fordi bekymringerne kommer til at begrænse børnenes nysgerrighed, motoriske afprøvninger og erfaringer. Ikke fordi det er planen at begrænse børnene, men fordi man kan blive fanget i: ”Pas nu på - fælden” eller ”Tænk nu hvis - fælden”.
Nogle voksne forestiller sig sommetider, at det værst tænkelige kan ske – hver gang!
Jeg ønsker bestemt ikke, at børn skal komme til skade. Men det er min påstand, at mange børn bliver klogere, mere erfarne og mere alsidige ved at prøve og eksprimentere! Igen og igen. Nogle børn bliver forhindret i at afprøve sig selv, hvis de er omgivet af forbud.
Måske, fordi vi helst vil undgå, at de slår sig, brænder sig på brændenælder, stikker sig på tidsler, river sig på torne, får sand i skoene, træder i en kattelort eller andre mere eller mindre ubehagelige oplevelser.
Men vi har vist alle prøvet at blive brændt af brændenælder? Var det sjovt?
Nej, vel? Men klarede vi det? Kom vi over det? Blev vi klogere? Ja!
For vi klarede det, da vi gjorde os disse erfaringer – og det gør børnene også. De ved meget mere om vaklende møbler, brændenælder, tidsler, myg eller den sure kat, der river, når de har mærket, hvordan det føles.
En barndom uden småskrammer kan og skal ikke undgås. Vi kan jo kalde det for kompetencesmerter – og det er nu slet ikke så ringe endda at ha' en del kompetencesmerter.
Jeg gentager for en sikkerheds skyld, at jeg bestemt ikke ønsker, at børn skal udsættes for skader, eller at smerter skal erfares voldsomt– men jeg ønsker, at vi alle tænker over, at vi selv har oplevet masser af ubehagelige små knubs i naturen, på legepladsen, blandt dyrene og i fysisk kontakt i sjove lege! De små knubs hører med, giver robusthed, øger den motoriske sikkerhed, giver bedre kropslige erfaringer og større mod. Og man kommer over det.
Børn klarer det. De får trøst, måske lidt ”tryllecreme” på og et venligt men kærligt: ”Så ved vi det – av for pokker da!”
Så mit budskab er: Slip børnene lidt mere løs. Giv dem lov til at løbe med bare tæer. Lad dem kravle op – og hoppe ned. Lad dem ase og mase med hinanden.
Giv hellere børnene masser af opbakning og gode ideer end forbud. Gå med, når børnene eksperimenterer med kroppen i det fysiske miljø, I er i. Ude og inde.
Når uheldet sker, kan det være relevant at udtrykke forståelse og samtidig være realistisk med ordene: ”Så ved vi det - brændenælder gør ondt!” – uden lange moralprædikener som: ”Hvad sagde jeg?” eller ”Jeg har jo sagt, du ikke skal løbe, men kun gå!”
Det gør ikke mindre ondt, fordi nogen har foreslået, at man hellere skal gå end løbe!
Børn vil gerne bruge kroppens muligheder – gudskelov!
De vil eksperimentere og afprøve, hvad kroppen kan, hvad omgivelserne kan bruges til.
Heldigvis... Held og lykke – også når det svier, stikker eller gør lidt nas.
For så giver vi børnene god opmærksomhed, trøster, bakker op, og så finder de modet frem til at prøve igen! - med flere og flere erfaringer i rygsækken!
Så frem med opmuntringerne til at ha' bare tæer, løbe, kravle op og hoppe ned, tumle i sandet og at slås-tumle lidt med vennerne. Det giver så god mening!