Følelser

1 dec 2018

Så blev det december igen. For mange børn – og voksne – en dejlig og hyggelig tid.
Men for nogle børn er det en rigtig hård tid – nemlig de børn, som har svært ved at kapere alt det, som følger med i julemåneden: Morgengaver, aftenjulekalender, nissens drillerier og masser af hemmeligheder…
Nogle børn kan have så svært ved at rumme alle de nye og uforudsigelige ting, som sker, at de ændrer adfærd og næsten ikke er til at kende.
Måske bliver de mere besværlige, bryder lettere i gråd, bliver mere vrede og mere motorisk urolige, end de plejer at være. 
Nogle børn reagerer på de mange nye oplevelser ved at have svært ved at falde i søvn, eller de mister appetitten. Nogle får ”ondt” i maven eller hovedet, og nogle sover meget dårligere, end de plejer. 
Med andre ord: Det er ikke ualmindeligt, at vi ser at nogle børns adfærd ændrer sig, fordi deres hverdag er meget ændret. De modtager mange flere stimuli, mange stemningsfulde situationer, og oplever flere udtryk, end de kan kapere.
Hvis du oplever børn, du kender, som får en adfærd, der ligner det, jeg beskriver, så har børnene brug for, at der justeres på juleriet – det vil sige: Så skal der geares ned!
OG børn kan ikke selv geare ned!
Det skal vi voksne hjælpe dem med.
For nogle børn er det hammervigtigt, at vi begrænser snakken om hemmeligheder, juletræ, julemand, julegaver, julebesøg og julegæster. 
I stedet skal vi ile med at skabe daglige små stille og rolige stunder!
Det kan gøre en meget stor forskel at lave ”ingenting”, mens der er hyggestunder med tæt fysisk kontakt, læse bøger sammen, ”bare” lege sammen og at få sovet rigtig godt og spist god og nærende mad.
Det giver god ro i urolige børnekroppe, når de mærker nærvær og god kontakt til de nærmeste voksne i hjemlige omgivelser! 
Dermed kan de mørke eftermiddage og aftener måske være det, vi alle ønsker os: Hyggelige med dejligt samvær.

Herfra skal lyde et stort ønske om, at I får en rigtig dejlig december - alle sammen.

18 nov 2018

Voksne, der bliver rasende fordi børn bliver rasende, er nødt til at øve sig i at styre sig. 
For rasende, vrede, gale og frustrerede børn kan nemlig nemt smitte! De kan smitte så meget, at kloge, tænksomme voksne også ”pludselig” bliver vrede og højtråbende. 
Selv om barnet måske bliver stille efter skældud, medfører det ikke, at barnet falder til ro helt inde i nervesystemet. Måske føler barnet sig underlegent, bange eller utrygt, hvilket bestemt ikke er beroligende.
Vi er alle påvirkelige af hinandens humør, stemninger og følelser. Hele tiden! Derfor sker det, at voksne hidses op, når børn har hidset sig op og omvendt. Desværre! 
Det er ikke ligegyldigt, hvilken voksen der tager kontakt til barnet. Overvej, hvem der er bedst til at få barnet ud af vreden og ind i roen. Relationerne, forståelsen og kontakten til barnet kan være meget afgørende. Det gælder både hjemme og i daginstitutionen. For der kan være stor forskel på, hvordan voksne smittes af barnets uro, og dermed hvem der kan tilbyde den bedste ro.

Hvis man er alene med barnet, når der sker de store følelsesmæssige udbrud, kan det hjælpe at finde den rolige, indre overskudsstemning frem.
Det kan lyde let og enkelt. Men er man en temperamentfuld voksen, kan det være meget svært. Så skal man øve sig og gøre sig meget umage for at lære at styre sig. Det er meget nødvendigt.

Fordi nervesystemer smitter hinanden – så smitter både roen og uroen jo. Så hver eneste gang den voksne bevarer roen, giver det barnet mulighed for at finde roen. Og dermed lytte og forstå, at ”Det er ikke i dag, vi skal købe is!”

Det kan godt lade sig gøre for voksne at finde roen - her er nogle forslag og lidt praktiske råd: 
De gamle velkendte forslag om at tælle til 10 (eller 20), drikke et glas vand, trække vejret dybt og roligt flere gange, kan faktisk gøre en stor positiv forskel, når man skal finde roen frem.

Men prøv også at hjælpe ved at vise barnet, at du har forstået, hvad barnet vil, ved at gentage det, barnet græder over eller plager om: ”Nåh, du er sulten, maden kommer lige om lidt”, eller ”Åh ja, det kunne være herligt med is – men det er først på fredag”, eller ”Tak fordi du sagde det – du troede, vi skulle købe legetøj på turen – det skal vi ikke i dag!”

Det kan også være værdifuldt, når barnet hører, at du accepterer barnets vrede over ting, selvom du ikke helt forstår problemet. ”Åh den regnfrakke er vist lidt irriterende i dag, jeg hjælper lige med at holde her!"
Måske kan det hjælpe voksne at få en lille bitte pause ved at forlade konflikten et kort øjeblik med en konkret handling: ”Jeg går lige ud og henter et lommetørklæde til dine øjne!” og bagefter skynde sig tilbage til barnet.

Med andre ord: giv al den beroligende kontakt, du kan. For når voksne er rolige, smitter det. Og det er ingen skam at lade andre hjælpe med at berolige barnet, hvis der er enighed om, hvem der har den bedste ro.

Når alle har ro på igen, er der mulighed for at finde årsagen til udbruddet og dermed også til at finde gode holdbare løsninger, som kan forebygge, at det sker igen og igen. 
God fornøjelse.

Abonnér på RSS - Følelser