17 feb 2018

Når dit barn græder

Jeg vil gerne opfordre til, at vi tænker, før vi taler. For det sker, at vi voksne får talt, før vi tænker! For eksempel når børn har slået sig og græder over skaden, og man kommer til at udbryde: ”Det der - det er ikke noget at græde for!” Men - sig det ikke. Aldrig!

For sandheden er vel, at ingen kan vide, om noget gør så ondt, at man har behov for at græde. Og måske græder nogle børn (og voksne!) somme tider, fordi der er ting, der aktuelt er lidt svære. 
Det kan være træthed, sult, forskrækkelse eller manglende overskud, som kan udløse gråd hos de fleste over selv ret overfladiske skrammer.
Når børn græder, er det beroligende for dem, at vi viser dem omsorg.
For skælde dem ud, det skal vi ikke!
Der er en særlig børnegruppe, som især oplever at få skæld ud i stedet for omsorg.
Her tænker jeg på børn, som har en lav tolerence overfor taktile stimuli og derfor reagerer særlig tydeligt overfor smerte og uventede berøringer. Disse børn giver ofte voldsommere udtryk overfor stimuli, som de fleste næppe vil karakterisere som smerte. 
Det kan for eksempel være solcremen, sømmene i tøjet,
sandkassesandet på fingrene, hårvask eller at få ”pudset næse”!
Heller ikke i disse situationer har det en positiv effekt at komme med kommentaren: ”Det er ikke noget at græde for!”

Ofte er det derimod virksomt at være forstående og at kommentere udbruddene med oprigtig interesse og måske nøgterne udsagn, som: ”Ej, det var lige under albuen på højre arm, du slog dig”, eller måske bare ”Øv – de strømper
kradser lidt i dag – jeg vender lige vrangen udad, så huden ikke kan mærke trådene”.

En anden tilgang til ro kan være at tilbyde barnet små faste tryk, som virker beroligende, når der er masser af uro. At give kroppen rytmiske faste tryk kan med god grund tilbydes alle børn, også hvis der er tale om børn, som kan have svært ved at acceptere de lette berøringsindtryk.

Med andre ord: Vær omsorgsfuld både sprogligt og fysisk og drop den nedladende kontakt, som det jo er, når vi udbryder: ”Det der, det er ikke noget at græde for”!
Derfor gavner det, når vi tænker, før vi taler.