Sansemotorik

Om en uges tid er det ferietid for mange børnefamilier.

Hårdt tiltrængt for rigtig mange børn, da de lange dage i daginstitution og i skole mildt sagt er temmelig krævende. Børn, som har en hverdag, der er lidt for presset, viser det ofte ved at have et meget svingende humør, perioder med nedsat appetit og rigelig kropslig uro.

Derfor er det bestemt ikke lige meget, hvordan vi planlægger den kommende ferieuge.

Selv om det er fristende at planlægge masser af arrangementer, ture og besøg, så kan indkøbsture med shopping, besøg i fremmede miljøer eller mange gæster faktisk være lige så anstrengende som en hel dag i børnehaven og i skolen.
Derfor foreslår jeg, at der allerede nu tages højde for det. Planlæg en ferieuge, hvor børnenes nervesystemer får en pause – ja en ægte ferie, hvor der reelt er tale om at kreere og slappe af. Dage med nedsat tempo er ægte ”guld” for børns udvikling. Børns nervesystemer nyder nemlig godt af, - ja, de er faktisk afhængige af - hverdags samvær med forældre i positive stunder med god tid.

Mangler I ideer til gode stunder, så kunne dagenes tilbud være: gemmelege, varme fodbade med efterfølgende fodmassage eller et langt karbad med grundig og stille frottering af hele kroppen. Lad dem også være med til at hugge brænde, lave fuglefoder og sjove børneretter i køkkenet. Gå en tur i langsomt børnetempo, hvor I sammen ser og mærker det I oplever: medvind/modvind, blødt græs, skrænter, løfte på sten, blade og grene, find døde og levnede insekter og snak om det i hører.

Det er også værdifuldt at sidde eller ligge tæt uden andet formål end at råhygge. Mange børn kan dermed mærke og føle, at vi holder af dem. Uanset alder! For det gælder både for den 13-årige og for børn på 1½ år.

Når små og store børn har en hverdag med et heftigt og tæt program, viser de det sandsynligvis kropsligt – uden at kunne sætte ord på. Det er derfor godt og relevant at bruge feriedage på at finde de små stunder frem med omsorg, fysisk tæthed og fuld opmærksomhed.

Det fremmer nærvær og giver god grobund for ro, både fysisk og psykisk og dejligt positivt selvværd.

Find roen og hyg jer - sammen! Rigtig god ferie.

Så blev det december igen. For mange børn – og voksne – en dejlig og hyggelig tid.
Men for nogle børn er det en rigtig hård tid – nemlig de børn, som har svært ved at kapere alt det, som følger med i julemåneden: Morgengaver, aftenjulekalender, nissens drillerier og masser af hemmeligheder…
Nogle børn kan have så svært ved at rumme alle de nye og uforudsigelige ting, som sker, at de ændrer adfærd og næsten ikke er til at kende.
Måske bliver de mere besværlige, bryder lettere i gråd, bliver mere vrede og mere motorisk urolige, end de plejer at være. 
Nogle børn reagerer på de mange nye oplevelser ved at have svært ved at falde i søvn, eller de mister appetitten. Nogle får ”ondt” i maven eller hovedet, og nogle sover meget dårligere, end de plejer. 
Med andre ord: Det er ikke ualmindeligt, at vi ser at nogle børns adfærd ændrer sig, fordi deres hverdag er meget ændret. De modtager mange flere stimuli, mange stemningsfulde situationer, og oplever flere udtryk, end de kan kapere.
Hvis du oplever børn, du kender, som får en adfærd, der ligner det, jeg beskriver, så har børnene brug for, at der justeres på juleriet – det vil sige: Så skal der geares ned!
OG børn kan ikke selv geare ned!
Det skal vi voksne hjælpe dem med.
For nogle børn er det hammervigtigt, at vi begrænser snakken om hemmeligheder, juletræ, julemand, julegaver, julebesøg og julegæster. 
I stedet skal vi ile med at skabe daglige små stille og rolige stunder!
Det kan gøre en meget stor forskel at lave ”ingenting”, mens der er hyggestunder med tæt fysisk kontakt, læse bøger sammen, ”bare” lege sammen og at få sovet rigtig godt og spist god og nærende mad.
Det giver god ro i urolige børnekroppe, når de mærker nærvær og god kontakt til de nærmeste voksne i hjemlige omgivelser! 
Dermed kan de mørke eftermiddage og aftener måske være det, vi alle ønsker os: Hyggelige med dejligt samvær.

Ofte møder jeg spørgsmål vedrørende børn, som er født for tidligt. Og ja: Det betyder meget, om børn fødes til tiden, eller om de fødes før forventet tid.

Børn, som er født til tiden, ligger i en livmoder, der giver dem præcis det, et ufødt barns udvikling har brug for. Dunkle, rolige og ensartede omgivelser. I livmoderen er der god lydbeskyttelse, ensartet temperatur og ingen pludselige og overraskende sanseindtryk. Her er gode muligheder for, at barnet kan bevæge kroppen mod livmoderens bløde og eftergivelige ”vægge” og på den måde få erfaring for, hvad kroppen kan. Barnet har masser af gange vendt og drejet sig – vendt bunden i vejret på sig selv. Hver eneste dag udvikler barnet sig i livmoderlivet. Rammerne er ideelle for god udvikling, både sensorisk, motorisk og neurologisk.

Når børn fødes for tidligt, er der områder i nervesystemet, der ikke har opnået fuld modenhed, og derfor er kontrasten stor, når for tidligt fødte børn kommer ud til omgivelser, som er helt anderledes end det rolige liv i livmoderen. 
Udenfor livmoderen er der mange uventede sansestimuli fra hænder og stemmer, fra kolde instrumenter og skarpt lys og – desværre – en del ubehagelige og smertefulde oplevelser. 
Alt dette er nødvendigt for at skabe de bedste muligheder for, at barnet kan overleve, og for at man kan følge barnets udvikling meget tæt.

Men fakta er, at det umodne barn oplever nogle helt andre forhold udenfor livmoderen, end det barn som fødes til tiden.

Derfor betyder det selvsagt meget for børnenes generelle udvikling, hvornår de er født.

Det er stadig ikke muligt for forskere at spå om konsekvenserne for det enkelte barn, som er født for tidligt – men alle er enige om, at vi er nødt til at holde øje med dem alle sammen.

Børn, som er født for tidligt, skal selvsagt udfordres, stimuleres og udvikle sig. Men vi er nødt til at tage særlige hensyn og vurdere det enkelte barns udvikling.

Børnenes umodne nervesystemer medfører nemlig, at der er tale om særlige behov. Tidligere troede vi, at der kun var tale om særlige behov i de allerførste år af børnenes liv. Nu ved vi, at der ofte er tale om særlige behov i længere tid.

Mit ønske er derfor, at vi alle har i baghovedet, at disse børn har behov for tilpassede sensoriske stimuli, trygge og forudsigelige rammer, og at de har brug for mange pauser i hverdagen, så det umodne nervesystem kan modnes optimalt.

Børnene skal udfordres, men det er afgørende, at vi tager højde for, at de let overstimuleres, ofte er følsomme overfor sanseindtryk og derfor er lette at aflede, overrumple, overvælde og dermed hurtigere udtrættes.

Med andre ord: børn, som er født før tid, har brug for at vi møder dem med forståelse og tilpassede udfordringer.

Så vil deres nervesystemer få de bedste betingelser for god udvikling.

Forældre til for tidligt fødte børn har fulgt deres børn op og nedture helt tæt og stået i et af livets store kriser fyldt med usikkerhed og frygt.

Derfor skal vi både tage et særligt hensyn til de for tidligt fødte børn og deres forældre.

Jeg møder meget ofte usikre og stille børn, som har svært ved at hilse, svare og hellere vil gemme sig, end have kontakt, når de møder andre. Især i nye omgivelser. Derfor har jeg lyst til at hilse jer fra dem alle og sige, at selv om de er meget tavse og har svært ved at hilse, at gi' hånd og at svare, når nogen taler til dem, så glæder de sig over, at vi hilser på dem.

De bliver osse tit meget glade og mere trygge, når de kan høre, at vi taler venligt til dem. De er nemlig ikke tavse og stille for at drille eller for at provokere os. De har bare – desværre – meget let ved at blive utrygge, og de har ofte også let ved at blive lidt angste. 
For indeni et stille tavst barn, er der ofte et meget uroligt og skrøbeligt nervesystem. 
Så de har meget brug for venlighed. Tit har de nemlig lyst til kontakt, det er bare for svært for dem.

Derfor gør det en positiv forskel hos disse børn, at vi ser og bemærker dem – også selv om de ikke svarer. For det beroliger deres nervesystem, at de møder og mærker venlighed og interesse. Og det er nemlig det, de har brug for: at få ro i et lidt oprørt og uroligt nervesystem.

Selv gør jeg ofte det, at jeg hilser på dem, mens jeg smiler og stille bemærker, hvad de – lige nu – er i gang med. Uden forventninger om returbemærkninger fra dem. For utrygge børn, generte børn og angste børn nyder – mindst lige så meget som andre børn – at vi ser dem og bemærker deres handlinger og deres gøremål.

Så bliv ikke fornærmet eller sur på de tavse børn – men hils på dem og smil til dem. Det trænger de til.

Har du mon mast og klemt dine børn for nylig? Og har du mon mast dem grundigt? Nej, da – vil nogen sikket svare. Men prøv det. Og lad også børn ase og mase hinanden!

For på rigtig mange børn virker det både beroligende og rart, når de mærker deres krop gennem denne tunge og masende kontaktform. Derfor kan ”ase-mase” kontakt være en herlig stjernestund for børn.

Mange børn kan rigtig godt li' at få mast, trykket og klemt kroppen af nærværende, kærlige og opmærksomme voksne og i leg med gode venner.

Det kræver selvfølgelig trygge rammer, og at de voksne er meget bevidste om, hvornår og hvor længe det skal ske. Men prøv dig frem. Og ved at se det fornuftige og sjove i denne kontaktform er du allerede i gang.

Ud over at tillade at børn aser og maser med hinanden, kan du prøve at trykke og mase børn, som er kravlet om bag din ryg, når du sidder i sofaen eller lænestolen. Eller prøv at lægge dine bløde lår henover dit barns ben, når I sidder ved siden af hinanden. Prøv også at klemme dit barn mellem dine lår, mens du sidder på en stol, og barnet står foran dig. Måske kan I lege, at barnet skal ”bryde ud” af det bløde tryk.

Også når barnet skal falde i søvn, er det ofte nyttigt at trykke fast og rytmisk på barnets krop. Sig godnat til hele barnets krop ved at trykke kærligt og rytmisk på kroppen, én kropsdel ad gangen – og sig gerne imens: godnat tæer, godnat fødder, godnat ben, godnat numse, godnat fingre, hænder, arme og skuldre. Husk også at sige godnat til hovedet.

Prøv at lege maselegene: ”byg en burger” eller ”byg en pizza”, hvor barnet får mast hele kroppen fra top til tå, mens I leger, at der kommer salat, kød, tomater, agurk, dressing og masser af andre madvarer på, som barnet kan lide at spise.

Når barnet mærker sin krop gennem fysisk tæt leg, og når vi trykker og maser barnets krop, vil det både virke beroligende og øge barnets kropslige fornemmelse. Selv om det kan blive lidt højrøstet giver det god kropslig mening.

Nogle børn vil hellere mases end aes let. Derfor er det godt at mase, klemme og trykke børn. I vil – næsten med garanti – opleve, at barnet og I får små hyggelige stjernestunder, mens barnet har haft fysisk hyggelig masende kontakt.

Gør det tit, og gør det kærligt. God fornøjelse med al maseriet.

Børn tænker ofte mere konkret, end vi forestiller os – hvilket både kan være sjovt og dødsens alvorligt at have for øje.
 

Mon ikke vi alle kender det, at vi både kan trække på smilebåndet, når børn tager det bogstaveligt, hvad vi siger – men det kan også give anledning til frustrationer og konflikter. For eksempel blev smilebåndene grundigt motioneret, da den 3-årige satte margarine fast på sin egen pande, fordi moderen udtrykkeligt havde sagt: ”Så må du gerne putte margarinen på panden”, hvilket var ment på stegepanden, der stod klar på bordet. 
 

Mindre morsomt er det desværre, når børn siger: ”Du lovede det!” eller: ”Du sagde det selv!”, fordi vi har sagt: ”Ja, når vi kommer hjem, kan vi spille det sjove spil” eller: ”Når vi har spist, kan vi lege gemmer!”
Dermed får børnene – naturligvis - troen på, at vi gerne vil lege gemmer og spille spil i det øjeblik, vi er inden for døren, eller i det sekund, vi er færdige med at spise. 
 

Men vi mener jo i virkeligheden, at vi kan lege gemmer:
• når vi har samlet servicet sammen
• ryddet væk
• vasket op
• tørret bordet af 
• fejet under bordet
og alle de andre små tidrøvende ting.

De fleste små børn opfatter det, vi siger, meget konkret, så de bliver forvirrede og sårede og kan for eksempel ikke forstå, hvorfor ting ikke sker, når nu vi har lovet det.
Derfor kan det være en god idé at være meget konkret, når vi skal fortælle, hvad der skal ske, og hvornår det skal ske.
Uanset om det gælder svømmehal, hulebyggeri eller at bygge lego. 
 

Mine erfaringer er, at udsagn som: ”Om 7 minutter” er brugbare, for så kan børn høre, at vi tæller ned, når de – igen og igen, spørger, ”Hvornår er det?”
Eller når vi siger: ”Når jeg har læst i mit blad, tisset og drukket en kop kaffe, så vil jeg gerne tegne”, giver det også en konkret viden om, hvornår vi er klar.
 

For alle børn er det ufatteligt vigtigt, at vi holder, hvad vi lover! Faktisk kan børns helt generelle tillid være på spil, hvis deres erfaringer er, at vi ikke er til at stole på.
Det skaber nemlig uro, forvirring og vrede, når vi ikke holder det, vi har sagt. Og omvendt skaber det tillid, ro, tryghed og dermed grobund for god udvikling, når vi – i børnenes øjne – er pålidelige.
 

Ingen tvivl om, at voksne har mange gode voksengrunde til, at vi jo lige skal klare en masse små gøremål, inden vi kan tumle på gulvet eller tegne. Men det bør vi tænke over, før vi svarer.
 

Det hjælper altid at være meget konkret. Udsagn som ”Om lidt”, ”Snart” og ”Det varer ikke så længe” er ikke konkrete nok.
Ingen kan regne ud, om ”snart” er om 4 minutter, i morgen eller om 2 uger. 
Og da slet ikke børn. Hvorimod udsagn som: ”Når jeg har tørret køkkenbordene af og fejet gulvet” er helt konkret og til at forstå!
Herfra sender jeg derfor en opfordring til at være meget konkret, så børnene oplever, at vi holder det, vi lover. 
 

For det giver ro. 
 

Alt andet giver forvirring og børnene føler – med god grund – at vi ikke er troværdige og til at stole på. Og det skaber urolige børn!
 

Derfor er det klogt, at vi tænker, før vi taler! Helt konkret!

Så blev det tid til skolestart for aller første gang for mange børn. En meget spændende tid, og noget de fleste børn har set frem til længe. 

Derfor kan det virke overraskende for både børn og voksne, at det er hammer hårdt med alt det nye. Det kræver kolossalt meget af børns hjerner at lære at gå i skole. Det er helt sammenligneligt med, når voksne er på kursus eller starter nyt arbejde, hvor lokaler, kollegaer, regler, beskeder og rutiner er nye. Derfor er vi hammertrætte, når vores opmærksomhed på at lære det hele – hurtigt, har været udfordret i timevis.

I skolen oplever de nye skolestartere det samme. De skal lytte efter kollektive beskeder med nyt indhold, de skal lære nye regler, begå sig i nye fysiske rum med nye venner og nye voksne. Både ude og inde er der helt nye omgivelser,og frikvartererne med pauser er for mange slet ikke afslapning, men kan være temmelig anstrengende.

At deltage aktivt i skolens opdelte lektioner på op til 3 kvarterer eller mere - hvor børn skal lytte, følge andres anvisninger, være i ro, holde impulser tilbage er krævende og trættende! Det er hårdt arbejde for børnehjerner. 

Derfor skal vi give god plads til hjernepauser, i løbet af skoledagen og når skoledagen er slut.

Meget gerne uden Ipad og telefon, for de kræver nemlig også hjernemæssig opmærksomhed, præcision, koncentration og timing.

Ægte pauser i og efter skoledagens mange indtryk gavner helt vildt. Præcis, som når voksne er flade og energiforladte efter de nye oplevelser vi oplever på en ny arbejdsplads eller på kursus.

Nogle børn viser deres træthed ved at ændre adfærd. De kan blive sure, mutte, konfliktskabende og vrede. Andre bliver helt stille. Tolk det som overbelastning og giv ro. Det gælder især nye skolestartere. Men også ældre børn, kan have svært ved at indrette sig på skolens mange krav efter en lang ferie.

Uanset, hvordan børn reagerer, er det afgørende, at give deres nervesystem pause. Helt fri. Prøv at slække lidt på kravene. Lad dem være lidt i fred.

Undlad at stille alt for mange spørgsmål og prøv at undgå at blive smittet af deres mulige dårlige humør.

Giv dem noget godt og mættende at spise og drikke, lad dem lytte til musik, tegne eller kigge i en bog. Måske skal de ligge ned og putte lidt. 
Det er osse både afslappende og energi givende med fysisk aktivitet. Så op på cyklen, klatre højt op i et træ eller at bruge trampolinen er gode aktiviteter efter en tænksom skoledag. 
For trætte det bliver de fleste og det skal vi planlægge efter.

Rigtig god skolestart til alle.