30 jan 2023

Temadag i Horsens d. 30. januar 2023: Om sårbare børn og deres adfærd

Temadag i Ishøj og Horsens om Sårbare børn og unges adfærd

Se de usynlige sammenhænge i børns adfærd og lær at forstå dem

Hvordan skal det forstås, når børn bliver ved at gentage uhensigtsmæssig adfærd?

Kom til en spændende og informativ temadag med: Aut. ergoterapeut for børn og unge Connie Nissen og Psykoterapeut MPF Malene Schiøtz.

En kursusdag med fokus på, hvordan voksne forstår børn og unge, som er svære at forstå og faglige bud på, hvorfor de er det.

Voksne, som arbejder med sårbare børn og unge, rammes ofte af følelsen af ikke helt at kunne forstå disse børns reaktioner og adfærd. Især kan det være svært at vide, hvordan man bedst forholder sig, når det uforståelige sker. Hvad sker der, når børn og unges historie indhenter dem? OG hvordan støtter vi dem bedst, når det sker.

Deltagerne får en øget faglig forståelse for, de udfordringer sårbare børn og unge konstant befinder sig i, og konkrete forslag til, hvordan de bedst skabes resiliens og udvikling.

Dagen tager afsæt i sammenhænge mellem børn og unges genetik, biologi, deres hjerners udvikling, evne til sensorisk bearbejdning og deres konkrete adfærdsmæssige udtryk. Praksisnære eksempler med afsæt i genkendelige hverdagssituationer sammenholdes med relevant teoretisk viden. 

Praktisk info og pris: 

Målgruppe: specialpædagoger, støttepædagoger, plejefamiliekonsulenter, familieplejere, sagsbehandlere og ergoterapeuter.

D. 30. januar 2023 på hotel Bygholm, Horsens fra kl. 9.00 – 15.30

Prisen: 1990 kr. inklusiv fuld forplejning

Tilmelding senest: d. 12. oktober 2022. 

 

Antal pladser du/I ønsker at reservere.
Rækkefølge
Så vi kan sende dig bekræftelse og evt. materiale.
+45