18 nov 2018

Raseri er ikke for voksne (eller børn)

Voksne, der bliver rasende fordi børn bliver rasende, er nødt til at øve sig i at styre sig. 
For rasende, vrede, gale og frustrerede børn kan nemlig nemt smitte! De kan smitte så meget, at kloge, tænksomme voksne også ”pludselig” bliver vrede og højtråbende. 
Selv om barnet måske bliver stille efter skældud, medfører det ikke, at barnet falder til ro helt inde i nervesystemet. Måske føler barnet sig underlegent, bange eller utrygt, hvilket bestemt ikke er beroligende.
Vi er alle påvirkelige af hinandens humør, stemninger og følelser. Hele tiden! Derfor sker det, at voksne hidses op, når børn har hidset sig op og omvendt. Desværre! 
Det er ikke ligegyldigt, hvilken voksen der tager kontakt til barnet. Overvej, hvem der er bedst til at få barnet ud af vreden og ind i roen. Relationerne, forståelsen og kontakten til barnet kan være meget afgørende. Det gælder både hjemme og i daginstitutionen. For der kan være stor forskel på, hvordan voksne smittes af barnets uro, og dermed hvem der kan tilbyde den bedste ro.

Hvis man er alene med barnet, når der sker de store følelsesmæssige udbrud, kan det hjælpe at finde den rolige, indre overskudsstemning frem.
Det kan lyde let og enkelt. Men er man en temperamentfuld voksen, kan det være meget svært. Så skal man øve sig og gøre sig meget umage for at lære at styre sig. Det er meget nødvendigt.

Fordi nervesystemer smitter hinanden – så smitter både roen og uroen jo. Så hver eneste gang den voksne bevarer roen, giver det barnet mulighed for at finde roen. Og dermed lytte og forstå, at ”Det er ikke i dag, vi skal købe is!”

Det kan godt lade sig gøre for voksne at finde roen - her er nogle forslag og lidt praktiske råd: 
De gamle velkendte forslag om at tælle til 10 (eller 20), drikke et glas vand, trække vejret dybt og roligt flere gange, kan faktisk gøre en stor positiv forskel, når man skal finde roen frem.

Men prøv også at hjælpe ved at vise barnet, at du har forstået, hvad barnet vil, ved at gentage det, barnet græder over eller plager om: ”Nåh, du er sulten, maden kommer lige om lidt”, eller ”Åh ja, det kunne være herligt med is – men det er først på fredag”, eller ”Tak fordi du sagde det – du troede, vi skulle købe legetøj på turen – det skal vi ikke i dag!”

Det kan også være værdifuldt, når barnet hører, at du accepterer barnets vrede over ting, selvom du ikke helt forstår problemet. ”Åh den regnfrakke er vist lidt irriterende i dag, jeg hjælper lige med at holde her!"
Måske kan det hjælpe voksne at få en lille bitte pause ved at forlade konflikten et kort øjeblik med en konkret handling: ”Jeg går lige ud og henter et lommetørklæde til dine øjne!” og bagefter skynde sig tilbage til barnet.

Med andre ord: giv al den beroligende kontakt, du kan. For når voksne er rolige, smitter det. Og det er ingen skam at lade andre hjælpe med at berolige barnet, hvis der er enighed om, hvem der har den bedste ro.

Når alle har ro på igen, er der mulighed for at finde årsagen til udbruddet og dermed også til at finde gode holdbare løsninger, som kan forebygge, at det sker igen og igen. 
God fornøjelse.

Emne: