Sansemotoriske legeaktiviteter - Med fokus på samspil og fællesskaber

Sansemotoriske legeaktiviteter
Ergoterapeut Connie Nissen er ekspert i at få børn (og voksne) til at bruge deres kroppe og sanser - ikke bare i målrettede sansemotoriske aktiviteter, men også i hverdagens rutiner og gøremål. I denne bog deler hun ud af sine mange års erfaringer fra sin ergoterapeutiske praksis. Det er en ufravigelig pointe igennem hele bogen, at relationen mellem barn og voksen bør være fundamentet for det sansemotoriske arbejde. Voksne, der arbejder med barns sansemotoriske udvikling, må derfor have to sæt fagspecifikke kompetencer. Dels må de have indsigt i børns evne til at opfatte og tolerere sensoriske stimuli og deres motoriske kontrol. Dels må de besidde relationskompetence. Bogens første teoretiske del introducerer til sanser, sansemotorik og sanseintegration og udfolder Connie Nissens didaktiske og relationelle pointer. Bogens anden praktiske del indeholder 66 legeaktiviteter med cirka 250 gradueringer eller variationer. Alle legeaktiviteterne styrker børns sansemotoriske udvikling, samtidig med at de giver børnene oplevelsen af at indgå i nære samspil, som øger deres erfaringer med at deltage i små og store fællesskaber.

Sansemotorik og samspil
Min første bog beskriver i let forståeligt sprog, hvad der kan være forklaringen på, at nogle børn har en anden adfærd end andre. Børn, som udfordres af sansestimuli, eller som har vanskeligheder med motoriske handlinger og børn, som er mindre eller meget mere aktive end forventet, beskrives i bogen. Bogen handler også om, hvordan samspillet, stemningen og forståelsen kan gøre en stor forskel for barnets udvikling.

Bogen kan også købes via Saxo.